Projektmageriet

Efter 10 år som direktør for tækkemændenes branchekontor – www.straatagetskontor.dk – er jeg tilbage som freelance journalist og så småt på vej ind i mit otium på borgerløn – dvs. at jeg fra 1. august 2023 er folkepensionist.

Dermed ikke være sagt, at arbejdslivet er forbi, men arbejdets nødvendighed en saga blot. Det levner plads til spændende, sjove og udfordrende projekter.

En bog på engelsk om japansk stærke kulturarv, i samarbejde med en japaner og en englænder, er blandt projekter i støbeskeen.

Mit arbejde på Straatagets kontor var at dokumentere miljøfordele, informere om brandsikkerhed samt deltage i udviklingsarbejde samt kommunikations- og informationsarbejde.
Der er gennemført dokumentations- og formidlingsprojekter med støtte fra Miljøstyrelsen, Realdania, Bolig- og Planstyrelsen, Foreningen Plandanmark, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Brebøl Fonden.

Her er forsiden af min seneste bog. NATURENS EGET TAG. Vers. 2020 giver inspiration og viden om det tækkede tag, der er udbredt over hele verden. 206 sider, mere end 200 farvefotos fra det meste af verden.

I 2020 var jeg hovedpennefører på en ansøgning fra Læsø om at komme på UNESCOS verdensarvsliste – det lykkedes, så nu arbejdes der videre på den sag.

Jeg har været med i arbejdet med en dokumentationsbog om de nye tangtage på Læsø, støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og A.P. Møllers Fond. Desuden var jeg projektleder for et formidlingsprojekt for Læsø Museum, støttet af Realdania.

I 2013 og 2014 var jeg i Bhutan for at undervise unge collegestuderende i journalistik: De skulle lære at være ”demokrati-ambassadører”, kritiske medieforbrugere i verdens yngste demokrati. Bhutan fik først demokrati i 2008.

www.projektmageriet.eu